Grå stær

Grå stær (Cataract) - Marsvin

Cataract er en uklarhed i øjets linse. Linsen er placeret bag pupillen og er normalt glasklar og gennemskinnelig. Linsens funktion er at hjælpe med at bryde lysets stråler, således at der dannes et skarpt billede på nethinden.

Cataract forhindrer lysets passage gennem linsen og bagud til nethinden. Uklarheden kan være placeret forskellige steder i linsen, og udviklingen af cataract varierer meget. Cataract kan være stationær eller udvikle sig med forskellig hastighed. I nogle tilfælde sker udviklingen så langsomt at marsvinet aldrig får synsbesvær heraf. I andre tilfælde modnes en cataract meget hurtigt, og linsen bliver totalt uklar og mælkehvid. Dette medfører blindhed på de angrebne øjne. Cataract kan optræde i det ene øje, men udvikles på sigt ofte i begge øjne

Cataract forårsager ingen smerte, hvorfor diagnosen ofte ikke stilles, før dyrets syn er så dårligt, at det ændrer dyrets adfærd, eller man kan se cataracten med det blotte øje. Cataract kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i dyrets liv.

Diagnosen kan stilles ved at øjenpaneldyrlægen med et øjenmikroskop undersøger linsen. Ved undersøgelsen vurderes udbredelsen og placeringen i linsen.

Der kan være mange årsager til cataract hos marsvin.

Udefra kommende faktorer som kraftig vold mod øjet, infektioner, forgiftninger, radioaktiv stråling mv. kan medføre cataract.

Diabetes hos marsvin kan, som hos hunde, også medføre cataract. Denne type cataract udvikler sig hurtigt og medfører blindhed.

Medfødte cataracter ses også hos marsvin, og kan være forårsaget af udviklingsdefekter i øjet som fx Persisterende pupulmembran (manglende tilbagedannelse af linsens blodforsyning i fosterstadiet)

Aldersbetinget cataract ses hyppigt hos marsvin.

Arvelige cataracter er beskrevet hos kaniner.

Cataract, som involverer hele linsen, siges at være moden og medfører blindhed. Der findes ingen medicinsk eller kirurgisk behandling af cataract hos marsvin.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinikken er i nyindrettede lokaler i Thorning fra maj 2021 på følgende adresse:
Munkemarken 72, Thorning
8620 Kjellerup 

Åben efter aftale

Tidsbestilling i Rødkærsbro og Karup er stoppet med udgangen af april 2021. 

+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 

Læs om